25/02/2025 0 Kommentarer
Gudstjeneste ved Henriette Ry Nielsen og Nana Schiøtt Hansen med spisning
Gudstjeneste ved Henriette Ry Nielsen og Nana Schiøtt Hansen med spisning

Påskemåltid i Sct. Nicolai kirke Skærtorsdag den 17. april, kl. 17.00
Påsken (den jødiske Pesach) beskriver den gamle pagt/aftale, som Gud indgik med menneskene.
For i den jødiske påske/Pesach, som betyder forbi gang, og mindes man, at Gud ikke slog jødernes førstefødte ihjel via Dødens engel, i forbindelse med den tiende plage, hvor jøderne med Moses flygtede ud Ægypten, hvor de hidtil havde været slaver (2. Mosebog, kap. 12). Ved Pesach spiser man et særligt måltid, der består at følgende:
- Lammebensknogle, zeroah. Dette er en påmindelse om at Gud påbød israelitterne at slagte et lam og komme blodet på deres dørstolpe, så deres førstefødte ikke døde under den 10. plage.
- Hårdkogt æg, beitzah. Ægget symboliserer livets cyklus og genfødsel.
- Bitre urter, maror og chazeret. Urterne skal minde jøderne om den bitre tid under slaveriet i Egypten.
- Grøntsag, karpas. Symboliserer håb for fremtiden. Grøntsagen dyppes i saltvand, som repræsenterer israelitternes tårer under slaveriet i Egypten.
- En slags sød frugtsalat, charoset, der laves af æbler, valnødder og sød vin. Det skal forestille den mørtel israelitterne brugte til at lave teglsten under slaveriet i Egypten.
En af hovedelementer er desuden matzah, som er et stykke ugæret brød. Det ugærede brød spises for at mindes, at israelitterne skulle skynde sig ud af Egypten, og derfor ikke kunne nå at lade det hæve. Jesus var også jøde og han drog op til Jerusalem for, at fejer Pesach med sine disciple (Lukas kap. 22)
Men da de skal spise dette påskemåltid sammen, sker der det at Jesus indstifter nadveren, og dermed oprettes den nye Pagt/aftale mellem Gud og menneskene.
Nadveren er et fælles mindemåltid, hvor vi kristne mindes Jesus Kristus og forenes med Ham.
For i nadveren vi bliver mindet om Guds sande kærlighed, der ofrede sin søn for menneskets synderes forladelse skyld. Jesus Kristus er offerlammet/påskelammet. Nadveren er også et kærlighedsmåltid, hvor vi får vores syndernes forladelse og arver evigt liv. Således kan døden aldrig få bugt med dig og mig! For i nadveren kommer Guds egne ord til orde. Jesus siger jo: dette er mit legeme og dette er mit blod der gives til jer.
Brødet/oblaten symboliser Jesu krop/legeme. Kroppen: Alt hvad Jesus var og er. Vi modtager jo også et lille bæger med vin, som Jesus siger er hans blod. Blod betyder Jesu liv. Jesus gav jo sit liv for vores skyld. Uanset hvem vi er, hvad vi har bedrevet. Så ser Gud/Jesus stort på. Hver gang vi gør op og få Jesu legeme/brødet og Jesu blod/vin så vaskes tavlen. Gud tilgiver alt og vi kan så og sige starte på en frisk!
For Jesus Kristus er garanten for vores frelse, idet han giver sig selv i nadveren.
I det nye testamente beskrives denne verden som en verden, der ligger under for den Onde. Derfor har Gud i sin store kærlighed til os mennesker, sendt sin søn til at frelse verden.
Derfor vil vi gerne indbyde jer alle til gudstjeneste, hvor vi fejer og mindes den Nye pagt, samt spiser et måltid sammen (Lam med tilbehør), som er en del af gudstjenesten.
Hvis man ønsker at være med møder du bare op på dagen og deltager og betaler eventuelt et lille beløb for måltidet.
Kommentarer