10/10/2024 0 Kommentarer
Totentanz & Sange Mod Vårdybet
Totentanz & Sange Mod Vårdybet
Skt. Nicolai Kirkes Koncertkor under ledelse af Rebecca og Anders Forsberg Svendsen har til denne koncert 2 større korværker på programmet, nemlig Hugo Distlers ”Totentanz” og Vagn Holboes sangcyklus ”Sange mod vårdybet”.
Hugo Distler skrev ”Totentanz” med inspiration fra den berømte middelalderfrise i Mariakirken i Lübeck. Frisen bestod af oprindeligt 50 billeder med tilhørende tekst, der alle viser døden danse omkring med adel og borger, præster og bønder – og andre godtfolk. Ingen undslipper den sidste dans med døden. Frisen gik desværre tabt i bombardementer under anden verdenskrig, men er siden genskabt efter gamle tegninger og fotografier.
”Sange mod vårdybet” er skrevet til digte af færøske William Heinsen. De kredser om menneskets uforudsigelige samliv med naturen; det grønne græs, en storm i natten, solen og sneen - alt sat smukt i musik af Vagn Holmboe, en af det 20 århundredes største danske komponister.
Kommentarer